Referencer

Ann Sofie Orth, Politisk Chef, Danske Fysioterapeuter:

“Jeg kan varmt anbefale Isabel. Hun var vikar i Danske Fysioterapeuter i afdelingen for Politik og Kommunikation, hvor jeg er chef. Isabel gik til opgaverne med en effektiv og hurtig forståelse af området. Hun leverede til tiden og med blik for målgrupperne. Midt i vikariatet blev der forhandlet overenskomster på det offentlige område (OK-18), hvor det blev hektisk. Det tog Isabel i stiv arm og var vores anker i de rigtig mange opgaver. Og så er hun bare en dejlig omgængelig person, der også var god for os socialt. Med andre ord: Hold jer ikke tilbage med at hyre hende!”

Mette Kragh Veber, LO Plus:

Isabel har igennem 3 år været fast journalist på Magasinet Plus, som udgives af LO Plus til ca. 400.000 medlemmer på tværs af flere LO forbund. Vi har haft stor glæde af Isabels journalistiske arbejde i alt fra idéudvikling, til interviews og udarbejdelse af artikler til Magasinet Plus. Vi har ofte draget nytte af hendes mange års erfaring som journalist og hendes netværk, når der skulle findes temaer og interviewpersoner til artiklerne.”

 Jens-Jørgen Krogh, Pressechef FOA:

“Isabel har i 2010-2012 løst en lang række kommunikationsopgaver for FOA.                     Driftssikkerhed, punktlighed, et imødekommende væsen og et godt humør har ved hver eneste opgave været Isabels kendemærke. Isabel er en erfaren og dedikeret informations- og kommunikationsmedarbejder, som vi altid har været særdeles veltilfredse med. Vi medgiver til hver en tid vores bedste anbefalinger.”

Maja Rettrup Andersen, Dansk Røde Kors Asylafdeling:

“Asylarbejdet er altid i mediernes søgelys, og der er brug for, at presse- og                       kommunikationsmedarbejderen kan jonglere med mange forskellige opgaver på én gang: Større skrive opgaver til artikler og magasiner samtidig med håndtering af de mange daglige pressehenvendelser. Den balance mestrer Isabel, oven i købet med godt humør. Isabel har en stærk faglig tilgang til arbejdet, og vores asylchef har altid følt sig rigtig godt klædt på til mødet med pressen. Jeg vil også særligt fremhæve Isabels store indsats med at udvælge historier og interviewe et utal af ledere, medarbejdere og tidligere asylansøgere til vores 25 års jubilæumsskrift. Det var en stor opgave, der krævede overblik og diplomatisk sans i udvælgelsen af netop de historier, der tegner det rigtige billede. Resultatet taler for sig selv og her flere år senere bruger vi stadig jubilæumsskriftet til at fortælle omverdenen om, hvem vi er: Jeg stiller mig meget gerne til rådighed for yderligere anbefaling af Isabel.”

Advertisement