Forfatter: isabelrosado

Og sådan blev det af Maren Uthaug

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-10-23 kl. 11.22.40Lad mig slå fast med det samme. Jeg er stor fan af Marens striber og tankestreger som Ellers går det godt. Derfor var forventningerne også store til debutromanen Og sådan blev det. Det er bogen, alle taler om for tiden. De fleste er vilde med den. Jeg har det blandet med den. Og så alligevel. Den skal med som en af bog boblerne her. For selv om jeg ærligt talt kedede mig lidt undervejs i romanen, der ellers ikke er særlig lang og hurtigt læst, så var slutningen både særdeles overraskende og meget rørende.

Historien handler kort fortalt om den halvt norske, halvt samiske pige Risten, der bliver hevet væk fra sin mor og rødderne i Nordnorge, flytter til Danmark og det meste af sin barndom må lide under en mildest talt irriterende dansk stedmor i det Sønderjyske og en slapsvans af en far. Maren Uthaug skriver historien i en minimalistisk og meget nøgtern, skandinavisk stil, som passer godt til denne fortælling. Sproget er lige ud af landevejen, og trods den bevidst kølige tone ligger der en masse uforløste følelser og sorg mellem linjerne. Der er ikke ret mange stænk af humor men en hel del nordisk tungsind, som jeg ser det. Det skuffede mig lidt, for Maren Uthaug skriver ofte, så man griner højt. Men fair nok at en forfatter har behov for at vise andre sider af sig selv og forståeligt nok med tanke på hvor sørgelig en historie, det egentlig er. Romanen er virkelig velskrevet uden svinkeærinder. Desværre bliver personerne ikke rigtig vedkommende for mig  – altså før til allersidst, hvor dramaet spænder til, og der endelig bliver åbnet op for sluserne, uden at det bliver for meget. Uanset så er jeg sikker på, at der kommer mange flere guldkorn fra Maren Uthaug, om det så er i romaner, klummer eller tegneserier, og dem vil jeg uden tvivl følge med i.

Afsporet af Michael Katz Krefeld

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-10-15 kl. 13.38.14Man skulle tro, at alt hvad der kan siges og skrives af grumme ting om trafficking allerede er beskrevet ned til værste detalje, men i krimien Afsporet får den lige en tand mere og det med en ubegribelig ondsindet opfindsomhed, der kun afhjælpes af galleriet af humoristiske og velrundede karakterer med vor ensomme anti-helt Thomas Ravn i spidsen. Generelt er jeg lidt træt af, at krimier efterhånden skal overgå hinanden i så meget splat og snuff, afstumpet- eller ja afsporethed at det næsten ikke er til at holde ud. Men Michael Katz Krefeld skriver så fermt, så spændende og med så tilpasse doseringer af gru og psykologisk forståelse for sine personer, at da jeg først var i gang, stoppede jeg ikke før sidste side var vendt og det med retfærdighedssansen intakt. Niveauet er højt i denne første af en ny serie med den drukfældige og selvdestruktive eks-panser Thomas Ravn i hovedrollen, der som navnet antyder udvikler sig til specialist i at finde bortkomne sager eller rettere forsvundne personer, mens han bøder i sit eget indre helvede, fordi hans elskede blev myrdet, og han hverken kunne forhindre eller opklare det. Jeg tror bestemt, at Ravn bliver interessant at følge. Det er første gang, jeg læser en krimi af Michael Katz Krefeld men så absolut ikke den sidste. De nordiske krimikonger Jussi Adler Olsen og Jo Nesbø får i den grad kamp til stregen.

Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple

~ isabelrosado

Hvor blev du af BernadetteDet ligner et stykke chick-litt udfra coveret at dømme og fred være med det. Det var da også et nyskabende og fornøjeligt begreb dengang i 90’erne. Men Hvor blev du af Bernadette er langt mere, hvilket anbefalingen af Jonathan Franzen på bogens forside da også vidner om. Den her ramte mig faktisk en hel del mere i hjertet end Franzens egen Frihed, der blev udråbt til den største moderne amerikanske samtidsroman for et par år siden. Hvor blev du af Bernadette er en munter, faktisk ret sjov og ekstremt fantasifuld men også ret så rørende historie om, hvad der kan ske i et kvindeliv, hvis gnisten, passionen eller ens kald her på jorden bliver undertrykt enten af omgivelserne, skæbnen eller af en selv. Historien er fortalt i en original stil med en blanding af mail korrespondance mellem hovedpersonen Bernadette og de andre personligheder i bogen samt ikke mindst datteren Bees betragtninger og ukuelighed i at følge sporene efter hendes mor, da Bernadette som titlen antyder pludselig forsvinder ud i den blå luft. Historien bringer os fra  speltmødre- helvede på en af byens privatskoler over Microsoft basen i Seattle til polarforskermiljø i Antarktis. Det er en fabelagtig bog, og selv om den foregår i et lettere karikeret og meget amerikansk upper middle-class miljø rammer den plet til et universelt publikum.

De Ufuldkomne af Tom Rachman

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-10-20 kl. 10.46.17De fleste avisjournalister med respekt for deres fag har sikkert allerede læst Tom Rachmans formidable debutroman De Ufuldkomne. Men jeg bliver nødt til at slå endnu et slag for Rachmans fuldkomne historier om de mennesker, der arbejder på en international avis i stil med International Herald Tribune, hvor forfatteren selv har arbejdet. Det må være ligeså interessant læsning for alle andre, der interesserer sig for den psykologiske drivkraft, der ligger bag de klassiske trykte medier, der i digitaliseringens tid kan se sig selv stille og roligt glide mod afgrunden, medmindre de formår at genopfinde sig selv på nettet.

Vi møder journalisten, korrespondenten, freelanceren, redaktionssekretæren, stifteren, regnskabschefen, chefredaktøren og andre skæbner, der kæmper hver deres indre og ydre kamp for at overleve og opnå anerkendelse i det fag og den benhårde branche, de føler sig født til at leve i. Enhver glamourisering af hvor fedt, det er at arbejde på en avis, er i overensstemmelse med den tid, vi lever i, erstattet af meget realistiske og genkendelige fortællinger, samtidig med at jeg godt forstår, at det bare er lige dér, midt i nyhedsstrømmen som formidlere af verdenshistoriens gang, mens den sker, at de gerne vil være. Det tror jeg, mange dagbladsjournalister vil være enige i.

Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-07-30 kl. 10.24.16Jeg har været top begejstret for amerikanske Gillian Flynn lige siden, jeg læste hendes blændende thriller Skarpe Genstande. Den kan klart anbefales. Men med Gone Girl, eller Kvinden der forsvandt, som den hedder på dansk, overgår Flynn sig selv med flere længder. Det er fuldt forståeligt, at den har placeret sig i toppen af bestsellerlisterne. Det her er en fuldblodsthriller, som er svær at slippe, men den er så meget mere. Flynn spidder det moderne parforhold i den kreative klasse så skarpt og dybt, at enhver med respekt for sit eget forhold må tage det op til revision. For hvad gemmer der sig bag motiverne, når vi vælger en partner? Og hvad sker der, når kærligheden skal stå sin prøve, hvis idyllen i de fashionable omgivelser med den hippe lejlighed i New York bliver brudt af  arbejdsløshed, tvangsflytning til rødderne i provinsen og deraf følgende kedsomhed, skænderier og desperation. Hovedpersonerne Nick og Amy gør sig mange foruroligende observationer i deres dagbogspassager, som vi følger, efter Amy på mystisk vis er forsvundet på deres fem års bryllupsdag, og Nick står tilbage som hovedmistænkt. Men tingene er langt mere komplekse end som så, og mens genkendeligheden og sympatien svinger fra den ene til den anden for så at svinde ind i takt med, at deres liv sammen ruller sig ud for læseren, stiger gruen til et niveau, der mod slutningen lagrer sig for evigt. Med tanke på den her historie vil du aldrig gentage sætningen:  – gid der var lidt mere spænding i mit parforhold. Det skal til gengæld blive spændende, om den film, der er på vej, kan indfange romanen med samme åndedrætssnappende virkning.

Den som blinker er bange for døden af Knud Romer

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-10-03 kl. 16.21.30Jeg bliver nemt rørt af en rigtig god roman, men det er ikke så tit, jeg græder våde tårer, der drypper og skæmmer siderne i min bog. Det skete så, da jeg læste Knud Romers semibiografiske Den som blinker er bange for døden. Vi følger lille Knüdchens ensomme, mobbefyldte barndom med sin besindige danske far og tyske, stolte mor, der på grund af morens baggrund aldrig bliver accepteret i det klaustrofobiske landsbysamfund i Nykøbing Falster. Romer fortæller sin slægts historie så levende og nådesløst, at man godt kan forstå, han bliver nødt til at kalde det fiktion.

Som voksen gør Knud op med den tunge bagage fra barndommens udstødelse og en sørgelig afsked med sin højtelskede og dominerende mor. Der er ikke det mindste tunge over Romers poetiske linjer, der flyder som små dråber årgangsvin i et værk, der kun fylder 176 sider. Det er en af de bedste danske romaner, jeg har læst, og jeg glæder mig til Romer engang har mod på at udgive noget igen, selv om den bliver svær at overgå. Og så har Romer jo også gang i så mange andre spændende ting.

Lad mig i den forbindelse også anbefale den ligeså rørende og stærkt personlige dokumentarfilm Et blad falder til himlen, der beskriver Romers mindst ligeså svære afsked med sin døende far og hans frustration over det danske velfærdssystems mangler, når det gælder behandlingen af vore ældre. Der sad jeg også og tudede.

Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-10-15 kl. 13.34.06Det er ikke let at blive gammel, men det er helt sikkert bedre end at være død. Måske medmindre man er en afdanket rockstjerne, der hænger fast i naglerne for ikke at lade forfaldet og en sump af stoffer og fortrængning overtage den sidste chance for at skabe et comeback, inden det er for sent.

Jeg elsker en god generationsroman. Især i en amerikansk kontekst, fordi den i den grad skaber genklang i verden. Tænk Douglas Copeland og Generation X.  Egans roman handler om generation x’ere i musikbranchen, der står på kanten af alderdom og med cirka tyve års forsinkelse må se i øjnene, at de er blevet voksne for alvor. Historien der på bedste Short Cuts manér fletter flere skæbner sammen over tid er en herlig fornyelse og en skønsom blanding af humor, skævhed og rørende dybsindigheder.

Byen & Øen af Benn Q. Holm

~ isabelrosado

Skærmbillede 2013-10-17 kl. 15.23.51Der er få som Benn Q. Holm måske med undtagelse af Martin Hall, Den sidste romantiker, der kan skrive så rammende om 80’er ungdom, Nå- og punkgeneration, så man bliver beamet direkte tilbage til indre København med besøg i Saltlageret, på Dan Turell, Floss og Krasnapolsky og ikke mindst til modløs no-future attitude, håbløse drømme, sortsyn og selvdestruktion, hvor man enten dør af en overdosis eller et selvmord inden de 30. Eller ender i mængden af midaldrende parcelhusejere med bristede drømme, bitre toner af sarkasme og ironi over Weber og vino til enhver lejlighed. Holms tidligere generationsportrætter i romanerne Album og Hafnia Punk var fremragende og beskrev få nære venners skæbne og genvordigheder i København over flere generationer så genkendeligt, at det ligeså godt kunne handle om ens egen omgangskreds. I Byen og Øen bevæger personerne sig i løbet af de tre årtier, vi følger dem, udover landets grænser og indtager den globale landsby med større eller mindre held men med en hel del mere imaginær overflade og mindre socialrealisme end i Album. De fem personer, vi følger i Byen og Øen, er aldrig rigtige venner, og det virker derfor helt absurd, at de skulle genforenes en 25 år efter for at catche up. Men bortset fra det, er det stadig nogle interessante og i enkelte tilfælde ret så oprivende historier, der udspiller sig gennem livet for de fem. Det er absolut ikke kedelig læsning, selv om nogle anmeldere, mente det var noget bras. Jeg synes, det er en ferm fortælling, og Benn Q. Holm skriver, så man ikke har lyst til at lægge bogen fra sig, før historien er til ende.