Jubilæum af Lotte Kirkeby

Bloggen har ligget lidt stille henover sommeren. Det er ikke fordi, jeg ikke har læst noget. Eller at jeg ikke har læst noget godt, jeg kan anbefale. Jeg har endda også læst lidt skrammel, jeg ikke kan anbefale, men det vil jeg jo helst ikke belemre jer med her på bogbobler. Det er mere det, at jeg ikke har fundet tid (overskud) til at skrive om de bøger, der har begejstret mig, da jeg har snuden nede i egne skriveprojekter. Men nu skal det være.

Måske hører du med i forsamlingen af ellers så bogglade mennesker, der læser for få noveller? Sådan en er jeg, og det skal der laves om på..

For det første er noveller perfekt sommerlæsning, der tåler ferieafbrydelserne i familiens favn og giver tid til fordøjelse og eftertanke med kortfattede og skarptskårne små historier, der kan ramme, bevæge og oprøre mindst ligeså meget som en dybsindig roman. For det andet er jeg endnu ikke blevet skuffet, når jeg har taget fat i en novelleforfatter som Alice Munro, Naja Marie Aidt, Adda Djørup, Dorthe Nors eller Jan Sonnergaard. Og der er jo mange flere.

De der virkelig mestrer at levere den gode novelle, hvor essensen skal fanges mellem linjerne, dramaet ligger i det usagte og i foruroligende vibrationer og spændinger mellem personerne på trods af deres korte, stramme form, kan noget ekstraordinært.

Til dem hører også Lotte Kirkeby som med samlingen Jubilæum tager fat i et gennemgående tema om at miste i forskellige faser af livet. Novellerne er ikke vilde og surrealistiske som nogle af de forfattere, jeg nævner ovenfor. De afspejler hverdagen og virkeligheden. Men de har kant midt i deres afdæmpede hverdagsrealisme, om livet når det gør ondt. Det bliver jeg ikke en trist læser af, for de her noveller er særdeles velskrevne.

Lotte Kirkeby har udpræget sans for perfekt doserede beskrivelser og detaljer, så man på ganske få sider virkelig kan mærke det rum, man træder ind i og de mennesker hvis liv man får indblik i omend for en kort stund. Varianterne af tab er samlingens røde tråd bundet omkring vidt forskellige mennesker.

Tab af tryghed, af det der var, og som nu kun lever i barndomsminder, tab af uskyld – især den moralske, tab af kærlighed og evnen til at elske i det hele taget, tab af drømme og håb, skilsmisse, utroskab, de ubærlige tab, alvorlig sygdom og død. Velkendte, vigtige temaer men her som nyskabte, opfindsomme små fortællinger med uforudsigelige drejninger og overraskende paradokser, der kan gemme sig i blot en enkelt sætning:

Hun plejede at forelske sig i grimme mænd, og det var han ikke.

Eller her forklaringen på hvorfor en kvinde bevidst glemmer at tage noget tilbehør med til grillaften hos vennerne, som hun lige bliver nødt til at nævne, de mangler og dermed sætter manden i forlegenhed.

For hun kan godt lide at mangle noget. Og det ville Kim aldrig kunne forstå. Når man mangler noget, så kan man blive ved med at længes. Og så kan man blive ved med at tænke på det, som man ikke har, men som man måske engang får. Man kan flytte ind i forventningen, og det er der, hvor hun bedst kan lide at være.

Det er fint, fængende, finurligt og lidt farligt. Som gode noveller skal være.

Jubilæum er venligst tilsendt af forlaget Rosinante.