I hans øjne så jeg døden af Conrad Fields

Kan man komme tilbage til sit tidligere selv og leve et normalt liv, hvis man har været soldat i krig og begået forfærdelige handlinger? Det afhænger af, hvem man er, og hvilken hjælp man får, men sandsynligheden er ret lille. Sådan læser jeg svaret i Conrad Fields nye roman I hans øjne så jeg døden.

Daniel er ægtemand, familiefar og krigsveteran fra Afghanistan. Han prøver at finde mening i familielivet tilbage på dansk jord og overholder sine forpligtelser med at hente, bringe, lave mad og passe job, indtil han bliver fyret. Han fortsætter, som intet var hændt og lader som om, han stadig går på arbejde hver morgen, mens han turer rundt i byen på må og få. Daniel lever som en skygge af sig selv og betragter sit liv udefra med natlige udflugter til byens skumle beværtninger og dulmende stoffer til at fortrænge yderligere.

Hverdagens trummerum og fredagsunderholdning foran skærmen med familien gør tomheden og meningsløsheden værre. Alt hvad han foretager sig med datteren og hustruen er skuespil. Han kæmper for at få sit liv tilbage men kan ikke mærke sig selv.

En dag bliver han og tre andre soldaterkammerater opsøgt af Forsvarets Auditørkorps, som undersøger en sag, hvor danske soldater dræbte civile herunder børn. Daniel husker i glimt og har fortrængt de værste hændelser. Han føler påtrængende skyld, mens han prøver at huske, hvad der skete men forsøger samtidig at sno sig udenom efterforskningen og undgå konfrontationen med det, han muligvis har begået i krigens hede. Her skal enhver handling besluttes på et nanosekund, og den har altid konsekvenser. Selv lang tid efter. Der er en pris at betale for at tage andre menneskers liv, også når det er utilsigtet. Daniel må på et tidspunkt spørge sig selv, om det er den højeste pris, der bliver afkrævet, når karmapolitiet indhenter en.

Historien skifter i to spor mellem fortid og nutid, mellem krigshandlinger og konflikter med soldaterkammeraterne i Afghanistan, og hverdags- og familielivet i Danmark, hvor alt er ok på facaden, mens sammenbruddet lurer lige nedenunder.

Romanen er ekstremt velskrevet og fortalt med en utrolig indlevelsesevne i betragtning af, at forfatteren aldrig selv har været i militæret eller udstationeret i krig. Der er power i hver eneste sætning.

I midterdelen af bogen kan jeg godt savne lidt fremdrift, da mange af scenerne både i fortid og nutid cirkulerer rundt i de samme problemstillinger, og der er passager med for meget stilstand, selvom sproget aldrig er kedeligt. Tredje del kører til gengæld i femte gear hele vejen. Det er spændende og højdramatisk og lige på kanten af overdrevet.

I hans øjne så jeg døden er i sin helhed et stærkt psykologisk portræt af en krigsveteran med PTSD. Alle som vil have en dybere forståelse af, hvad det handler om bør læse den. Jeg tror, romanen har en særlig appel til mænd. Den er bestemt anbefalelsesværdig i kategorien #manread af højeste kaliber.

★★★★☆☆

Bogen er venligst tilsendt af Politikens Forlag