God Jul og Godt Bogår

Hvis jeg havde tilmeldt mig reading challenge på Goodreads i år, så havde jeg ikke været i nærheden af at opfylde mine mål, for jeg har på ingen måde fået læst alt det, jeg gerne ville.

22 titler blev det til, hvoraf de 20 ramte bloggen, fordi de var gode og anbefalelsesværdige, og så var der to, jeg ikke brød mig om, så dem må andre anmeldere tage sig af. Mit liv er for kort til sure anmeldelser, og der er rigeligt med vrede i verden for tiden.

Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at 2016 har været et horribelt år, og at verdens tilstand synes skrøbeligere end længe, så meget desto større trang til at tage skyklapperne på og dykke ned i fiktionens verden selv om det naturligvis ikke løser noget.

På bogfronten går det jo heldigvis godt. I fiktionen er der lidt af den orden i kaos, vi savner i virkeligheden. Til gengæld bliver der udgivet så mange spændende sager, at det er lige til at få stress af.

 

 

 

 

 

Der har været flere gode læseoplevelser i 2016 men desværre ingen, der har fejet benene væk under mig, som Planen gjorde i 2015, Stillidsen i 2014 og Kvinden ved 1000 grader i 2013. Det er mere TV-serierne, der overvælder en til begejstring for tiden. Det kan meget vel være fordi, jeg ikke har læst de rigtige titler. Det kan også være fordi, jeg læser med tiltagende kritiske (eller bare fedtede) briller?

  

Hvis jeg skal vælge én stor oplevelse i år, så bliver det nok…ej ok de tre bedste titler jeg har læst i år må være Purity, Punktum og Alt må vige for natten. De første to fordi de både brillerer i sprog og samtidskritik (så kan man heller ikke helt bevare skyklapperne på), og den tredje fordi den rammer rent i hjertet.

Interesserer du dig i øvrigt for psykiatri og vil møde et menneske, der kæmper imod unødigt systemrytteri ud fra sine ASF-principper (Almindelig Sund Fornuft), så skal du læse min meget gode veninde Marianne Vestergaard Nielsens portræt af Ole Sørensen i Kom nu ned på jorden. Han er også kendt som Rebellen fra Langeland, hvor han er leder i socialpsykiatrien. Den er jeg nok for inhabil til decideret at anmelde, men jeg lyver ikke, når jeg siger, at den er hamrende god og velskrevet. Hov, det var så i øvrigt 23 bøger jeg har læst i år.

Det blev da også til lidt krimi, og der var faktisk ingen skuffelser imellem. Både Aisha, Selfies og De Smukkeste leverede i den grad varen, men det er nok Stockholm Delete, der tager førsteprisen for at forene sprog og spænding på fornem vis med en fantastisk opfølger til VIP-Rummet.

Så er der lige den der stak med halvt læste bøger, som faktisk er gode, men som jeg faldt fra af forskellige årsager og absolut har planer om at læse færdig, så dem kommer I nok til at høre mere om i 2017: Joe’s bog, Gonzo Girl, Forberedelse til næste liv, Noget om Grace, Erindring om Kærligheden, Vildfarelser, Mordersken og Den Fremmede.

I julen bliver det dog Verdens lykkeligste land en romandebut af Joachim Novicki Nielsen, jeg kaster mig over. Han optræder jævnligt som skarp debattør i Politiken og Information og har stærke holdninger til mangel på dannelse og det politiske spejlblanke kabinet, vi er vidne til for tiden. Jeg kender Joachim, så her er jeg vel en smule inhabil, men jeg har skimmet lidt, og der er ingen tvivl om, at min tidligere kollega kan noget med satire, sprog og samfundskritik. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den.

Jeg glæder mig også til at læse en masse sammen med min søn. Han er otte år og læser selv nu men vil stadig gerne have læst højt, så efter juleaften skal vi blandt andet hygge os med dette pragtværk: Fantastiske skabninger – om kreativiteten bag filmen – hvis der er noget han er vild med, så er det fantasifigurer og eventyr.

Han er også fan af Anders Matthesen (lidt tidligt måske!?) og har ønsket sig Ternet Ninja, og så skal han skal have Sigurds Danmarkshistorie. (Bare rolig han læser ikke den her blog så ingen gave spoilers)

 

 

 

Bøger er bare bedre som mandelgave end chokolade og marcipan, not? Eller supplement. Så juleaften kan vi også fornøje os med dette gode bud på en mandelgave til de voksne.

 

Erik Valeurs Syv barske fortællinger om Mandelgaven.

Og til manden der har alt må Wulffmorgenthalers Mandala meditative malebog til mænd jo være lige sagen (Host)!

 

I 2017 bliver der utvivlsomt masser af gode udgivelser at glæde sig til. Jeg aner ikke ret meget om, hvad forlagene har på programmet, men selv om The Nix af Nathan Hill, Commonwealth af Ann Patchett og Today will be different af Maria Semple ikke skulle blive udgivet på dansk, så skal jeg have fat i dem.

 

 

 

 

 

I januar udgiver Politikens Forlag En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager, og den er interessant for mig, fordi det er et stykke bestillingsarbejde fra filmbranchen.

Jeg er gået i gang med et deltidsstudie i filmmanuskriptudvikling på Syddansk Universitet og her arbejder vi netop med benspænd og rammesætning som fremmende for kreativitet.

Et af kravene til bogens forfatter har været, at den skal foregå i Svendborg, hvilket ikke er så mystisk, da Fyn tilbyder særdeles gunstige betingelser for filmproduktion. “En guddommelig roman”, siger Peter Aalbæk. Så må vi se, om vi er enige.

Hvad skal der ellers ske i 2017? Forhåbentlig bliver der meget mindre at tude over i det nye år, end der har været i 2016. Forhåbentlig lander jeg en mængde gode freelanceopgaver og bliver dygtigere gennem mit studie. Måske får jeg udgivet et af mine egne bogprojekter. Lige nu er alt uvist, lidt bekymrende men også spændende.

Som prikken over i’ét skal der catches op på min to-read liste på Goodreads og måske vover jeg endda at sætte en reading challenge for 2017, som jeg garanteret ikke når.

For jer der godt gider at læse om mit (og mange andres) bog-halløj så følg  med på Instagram, hvor det rykker lidt mere end her på bloggen.

Jeg håber, I når jeres mål og ønsker jer alle en fredfyldt og glad jul og et godt og fornøjeligt nytår!